Plantebehandlingsmiddel

Hvis du ved, at du har meget vildt på din grund eller har mange vildt
skader på planter og unge træer, bør du behandle dine planter med en form for vildtbeskyttelse. Vildtbeskyttelsesbehandling bør foregå så sent på året, at planternes højdevækst er stoppet, samtidig bør behandlingen foregå inden vildtet går over til vintergræsning af blandt andet nåletræer, som normalt foregår i oktober.

Fakta SnudebillenSnudebillen er et insekt, der hovedsageligt lever af bark fra unge nåletræer. Det er tiltrukket af renhugninger, hvor duften af nyfældede stubbe er det, der styrer rejsen. Skærmtræer, jordforberedelse og behandlede planter er effektive foranstaltninger mod angreb af nåletræer. Snudebillen sværmer i maj-juni, når temperaturen overstiger 18 ° C. Snudebillen har evnen til at flyve flere kilometer, hvis det er nødvendigt for at finde det, den leder efter - nyfældede træer! Straks efter landing lægger snudebillen æg, mest i de stubbe, der er tilbage, men æggene kan også lægges direkte i jorden. Efter flere larvestadier og forpupning klækkes den færdige snudebille i sensommeren år 2 (efter fældning). Nogle af de udklækkede biller kravler op over jorden, nogle bliver til næste forår, hvor de kravler frem.

Tre Hurtige Om Snudebillen
• En fældning kan give omkring 100.000 færdige biller/ha.
• Snudebillen spiser normalt omkring 20 mm2 bark om dagen!
• 80 % af alle planter risikerer at blive dræbt, hvis de ikke behandles.

Vildtet er en ressource i skoven. Ved at beskytte planter med vildtafskrækkende midler mod vildtskader er det muligt at få større bestande af vildt og samtidig drive rentabelt skovbrug.

Hvorfor spises nåletræer? Opstår der øget konkurrence om attraktive fødevarer resulterer det i fødevaremangel. Derfor spiser hovdyr i dag for eksempel gran, som normalt er en art, der ender langt nede i menuen. I det sydlige Sverige plantes der ofte gran, hvor der i stedet skal plantes fyrretræ. Denne "granificering" har øget manglen på foder, da fyrretræ er en naturlig føde for vildtet om vinteren. Større vildtstammer og en mindre andel af fyrreplantager fører til højere og højere fodertryk på de få planter, der stadig findes. Selv en relativt lav bestand af hovdyr kan forårsage store vildtskader på den enkelte plantage – så en hårdere udtynding i vildtbestanden er ikke altid løsningen. En faktor, der ville mindske vildtskader, er at plante fyrretræ, hvor der burde være fyr. Til gengæld får du som skovejer en træart, der faktisk trives og vokser bedre, end hvad rødgranen ville gøre på den pågældende jord.