Start / Magasinet / Sådan redder du bedene fra hjorte og harer

Sådan redder du bedene fra hjorte og harer

Sådan redder du bedene fra hjorte og harer

Have

Vi er ikke de eneste, der kan lide et blomstrende blomsterbed, så snart de første knopper dukker op, kommer rådyr og harer også for at æde sig mætte. Men der er tricks til at holde de ubudne gæster væk fra bedene.

Vælg planter, der smager og lugter dårligt

Det er muligt at sikre blomsterbedet allerede ved tilplantning ved at vælge blomstersorter, som rådyr og harer synes smager dårligt. Plant påskeliljer og kejserkroner i stedet for tulipaner, og vælg busk- eller parkroser som rugosa, hvis du vil have dine rosenknopper i fred. Solbær har en stærk lugt, som rådyr helst undgår, et klassisk trick er at beskytte andre bærbuske og planter ved at stikke solbærkviste imellem dem.

Har du problemer med mosegrise, kan du plante allium, også kaldet blomsterløg, i de angrebne blomsterbede. De udsender en lugt, der får mosegrise til at flygte.

Indhegning af haven fra hjorte

Den sikreste måde at beskytte haven på er at sørge for, at dyrene ikke kommer ind. Men husk at bygge høje hegn, rådyr er kendt for at være gode springere. Der skal to meter til for at sikre sig mod uvelkomne besøg. Står harer for størstedelen af skaderne kan du teste med elhegn, som du sætter fast i 10 og 20 centimeters højde.

Afskrækkelse med blodmel

Blodmel er godt for mere end bare gødning, det virker afskrækkende for både rådyr og harer. Du kan enten drysse det som det er i de blomsterbed du vil beskytte eller også tilberede en "suppe": Bland 1 liter vand med 1 dl blodmel og 1 dl ammoniak i en spand. Sæt stykker af oasis fast på bambusstænger og dyp dem i suppen. Stil dem derefter i de blomsterbede, du vil beskytte. Gentag proceduren efter cirka to uger. Hvis det har regnet meget, skal du muligvis gøre det tidligere.

Skræmsler

Hæng cd'er op for at skabe reflekser, der skræmmer dyrene væk, eller sæt tape som vimpler på nye skud. Et klassisk trick er at skære hjerter ud i styropor eller tykkere, hvidt karton og stille dem i haven. Det ligner hjorterumper i flugt og fungerer som en advarsel til andre hjorte.

Skift metode ofte

Dyrene er smarte og vænner sig hurtigt til det, hvorfor de fleste metoder kun holder dyrene væk i en begrænset periode. Vær kreativ og skift ofte metoder.

Har du tips til, hvordan du holder haven fri for uvelkomne besøgende? Du er velkommen til at tippe på vores Facebook-side!

Relaterede artikler

Magasin

Nye generation af iMow